Streaming

Annoncering
Hvis der opstår problemer med et live stream vil vi normalt kommunikere dette via vores Facebook side og via det enkelte arrangements live side.

Afhjælpning
Hvis ikke vi har erkendt nogle problematiske forhold, kan du prøve at læse disse tips og følge instruktionerne. 

Oplever du at live streamet fryser eller blinker?
Når dette sker er det oftest grundet en svag internetforbindelse hos brugeren eller en svag forbindelse ved streamets oprindelse. Der kan også være indflydende forhold i forbindelse mellem streamets oprindelse og vejen til brugeren.

Prøv at nedsætte live streamingens kvalitet (bitrate)
Vi anvender normalt streaming over flere kvaliteter (bitrates). Afhængigt af din platform kan du evt. vælge den kvalitet der bedst passer til netop din forbindelse. Hvis du oplever problemer og eks. bruger en PC, kan du da nedsætte kvaliteten vha. "HD" vælgeren - vælg da en lavere bitrate end den markerede. Er der ikke den mulighed på din platform, kan du ikke anvende denne metode.

Prøv at reducere dataforbruget til andre aktiviteter
Din internetforbindelse kan være reduceret af andre aktiviteters forbrug af den rådige båndbredde. Såfremt dette er tilfældet, kan du evt. deaktivtere for disse programmer eller aktiviteter medens du ser live streaming. Et eksempel herpå er downloads, online spil og anden video streaming, eks. Netflix.

Er din internetforbindelse hurtig nok?
Du kan teste din rådige internetforbindelses båndbredde på www.speedtest.net. Vi anbefaler at du har mindst 5 Mbps download og 1 Mbps upload for at kunne se vores live streams i god kvalitet. Men, en god båndbredde er ikke alene tilstrækkeligt til at sikre en god forbindelse.

Streamer du via WIFI?
Du vil normalt kunne streame selv på en trådløs WIFI forbindelse. Men, oplever du problemer - og har du mulighed for at tilslutte internet/ethernet kabel, prøv da at gøre dette. WIFI er en sårbar forbindelse og særligt når der er mange brugere i området.

Har du prøvet at streame via en anden platform?
Prøv at se live streamet på en anden computer, en anden mobiltelefon/smartphone eller en tablet.